Smagning i SREV-klubben
- Details
- Written by Bo Daugaard
- Hits: 1710
Smagning i SREV-klubben er altid spændende, fordi der plejer at blive købt nogle gode varer ind, samt det forhold at vi har et rigtig spændende lager fra tidligere smagninger. Til denne aften var indkøbt 2 flasker og jeg selv sponsorerede 1 flaske.
Linkwood 1981, 18 år, 40%, The Secret Treasures of Scotland
Flot gylden farve, duft meget let og uden det store spræl. Smagen er typisk speyside og kommer sandsynligvis fra et 3. eller 4. gangs sherryfad, en anelse sprittet og generel ret kedelig. Kort eftersmag. Ok som kalibrering.
Balblair 1979, 24 år, 46%, destilleriaftafpning
Rimelig lys farve - der er kun brugt bourbonfade, kraftig krydret duft og rimelig spirttet. Smag igen kraftig krydret og rimelig sprittet - der foregår en hel masse i denne whisky - men er ikke helt harmonisk og bærer ikke præg af alderen. Noget anderledes end det Balblair jeg tidligere har smagt. Umiddelbart faldt den ikke i alles smag.
Highland Park 1966, 36 år, fad nr. 4627, 43,4%, Duncan Taylor Peerless
Flot ravgylden farve - vi gætter på et 2. eller 3. gangs sherryfad. Duft er utrolig lækker med karakterer af sherry, lyng, honning og røg, ikke det mindste sprittet. Smagen er utrolig lækker og overraskende meget røg og antydning af gaze-bind (ligesom man kender det fra Ardbeg) - det der overrasker mest er, at whiskyen stadig er fuld af liv. Mange aftapninger fra Duncan Taylor har en tendens til at være trætte og støvede - men ikke denne! Whiskyen er aftappet i 2002, og kan have betydning på den måde, at man har aftappet de bedste fade først - der er intet at udsætte på denne whisky. Lang og kompleks eftersmag. Absolut top 10 af det bedste whisky jeg har smagt i år.
Herefter var der fri smagning - fik bland andet et par gode glas i form af Glenfarclas 25 år, Longmorn 27 år fra Coopers Choice og Springbank Port wood. Jan havde begået en god gang natmad i form af en lækker Moussaka - rigtig godt!
Salg af whisky
- Details
- Written by Bo Daugaard
- Hits: 1761
Morten og jeg, samt Mortens svorger Mark er gået sammen om et projekt og har åbnet webshoppen Singlemalt-shop.dk. Indtil videre har vi kun øl på lager, men du kan også bestille whisky - dog med 14 dages leveringstid.
Alle smagninger som vi arrangerer fremover vil blive i regi af Singlemalt-shop.dk. Tjek vores hjemmeside ud!
Fyraftenssmagning hos Whiskyhousel
- Details
- Written by Bo Daugaard
- Hits: 1715
For lidt over en uge var jeg til fyraftenssmagning hos Whiskyhouse på Frederiksberg - på besøg var Martin Markvardsen, der nu er blevet Nordic Brand Ambassador hos Maxxium - ejerne af bl.a. Macallan og Highland Park. På programmet var derfor produkter herfra.
Macallan 18 års, Fine Oak, 40%, destilleriaftapning
Faktisk skulle der være en pæn del sherryfade i denne aftapning, det er dog lidt svært at spore – især når man tænker på den gamle 18 års Macallan. Farven er flot gylden, ifølge Martin skulle der ikke være brugt karamel til farvning. Duften er krydret med gode klassiske speyside-karakterer. God rund smag, stadig krydret men kort eftersmag. Egentlig en lidt kedelig 18 års aftapning.
Macallan 25 års, Fine Oak, 40%, destilleriaftapning
God duft af vanilie, sherry og træ. Ikke en specielt mørk farve, nærmere gylden. Flot smag med noter af blomster, vanilie og sherry. Andelen af sherryfade skulle være større i denne end i den 18 års. Ikke sprittet, men dejlig rund og blød med god eftersmag. En rigtig god whisky, der måske godt kunne have brugt en skud sherry mere.
Famous Grouse 30 års, 40%, blended malt whisky
En gammel blended malt whisky fra Famous Grouse, efter det oplyste indeholder den whisky fra Macallan, Highland Park, Tamdhu og Glenturret. Næsten ingen duft fra denne whisky - meget neutral. Smag og duft er absolut ikke sprittet, smag er ligeledes meget let og glider nemt ned. Kort eftersmag. En whisky der er nem at hygge sig med - den ligger dog ikke op til de store udfordringer.
Highland Park 18 års, 40%, destilleriaftapning
Alletiders best buy kan absolut leve op til forventningerne - en whisky der har hele, tørv, lyng, krydderier og sherry. En rigtig flot whisky, der ikke behøver nærmere præsentation.
Highland Park 30 års, 48,1%, destilleriaftapning
Mere af det hele, og ikke mindst mer sherry. Meget kompleks med de klassiske kendetegn for Higland Park - lyng og tørv. Fin alkoholstyrke - tåler fint lidt vand. Lang eftersmag - en virkelig god Highland Park. Sammenlignet med Ping I fra Juuls taber den nok lidt - men er stadig rigtig god.
Alt i alt en rigtig spændende time hos Whiskyhouse - deres fyraftenssmagninger er meget anbefalelsesværdige!
Smagning af Ardbeg Young Uigeadail
- Details
- Written by Bo Daugaard
- Hits: 1744
For ikke så lang tid siden blev der fra Ardbeg lanceret en ny committee aftapning. Denne gang en såkaldt Young Uigeadail - også kaldet for en Oogling. Begrænset til 1.400 flasker blev den naturligvis hurtig udsolgt. Prisen var heller ikk specielt afskrækkende, kun 30 pund. Morten var så heldig at få anskaffet sig et eksemplar. Blandingen er 3 fade Ex-Bourbon Hogsheads Very Young og et 2002 Sherry Butt. Jeg fik tusket mig til en sample, så her er lidt om hvordan den smager.
Ardbeg Young Uigeadail Committee Reserve, 59,9%, destilleriaftapning
Farven er relativ lys, men der er selvfølgelig også kun 1 sherryfad i mixet. Meget kraftig duft af røg og citrus, meget sprittet - man skal passe på, ellers får man ristet lugtesansen, nærmest sådan lidt i stil med grappa, umiddelbart ikke kraftig duft af sherry, men åbner dog en del op med vand i. Smagen er endnu en gang en eksposion af røg, den klassiske frugtige Ardbeg-smag, citrus, et godt whif af sherry uden at det overdrives, er ikke specielt tyk eller olieret. Lang eftersmag der bare bliver hængende. På alle måder en heftig dram.
Sammenlignet med den "almindelige" Uigeadail må det siges, at denne er noget heftigere rent røgmæssigt. Til gengæld taber "young" til "old" ved at den ikke har samme krop og fylde. Men 2 rigtige dejlige whiskyer der har del tilfælles, men som samtidig er meget forskellige.
Testosteron i whisky?
- Details
- Written by Bo Daugaard
- Hits: 40
Nu viser det sig at indtagelse af øl og whisky kan have indflydelse værdien af testosteron i kroppen. Cykelrytteren Floyd Landis læge har i et interview med det tyske blad Bild udtalt: "Desuden kan testoteronværdier variere meget. Floyd har udover sit hofteproblem også en skjoldbruskkirtelsygdom, som kan have indflueret på testosteron-spejl. Derudover drak vi aftenen før både øl og whisky. Alkoholindtagelse kan ligeledes have indflydelse. Det var også nyt for mig" (læse mere www.feltet.dk).
Man kan så begynde at tænke lidt over det, der skal være tale om en mandig whisky eftersom den skal have indehold noget der virker på de mandlige kønshormoner, så der må da helt klart være tale om at de har drukket en whisky fra Islay - måske en Ardbeg eller Lagavulin.
Øl, hvad med det? - formentlig har så slukket tørsten med god mørk stout eller porter, her kan i flæng nævnes en Limfjordsporter eller en Ceres Royal Stout - de er rimelig mandhaftige.......
Noget andet der kan undre er, at på 16. etape i Tour De France hvor Floyd Landis havde tabt op til 10 minutter til enkelte af hans konkurrencet, der tager man hjem på hotellet og fejrer at løbet er tabt med indtagelse af øl og whisky. Næste dag går han ud og vinder det tabte tilbage og tager endda etapesejren - meget imponerende, meget imponerende......
Floyd, indrøm nu bare at du var dopet!