Fredag den 20. januar var det igen blevet tid til whiskysmagning. Denne 4. smagning afholdt af Morten og ut. var der lidt blandet på menuen. 4 spændende whiskyer købt hos Royal Mile whiskies og 4 forskellige aftapninger af Ardbeg. Jeg vil kort skrive lidt om hver whisky.
Glenglassaugh 1976, 28 år, 51,9%, Dormant Distillery Company

En whisky fra et speyside-distelleri der ikke har produceret whisky siden 1986. Jeg havde ikke tidligere smagt Glenglassugh så det skulle blive spændende at smage denne aftapning. Meget svag duft og smag. Let speysidekarakter med hints af citrus og lidt blomster. Forholdsvis sprittet. Ikke aftenens store hit - en whisky jeg ikke ville anskaffe til mig selv.

Bunnahabhain 1971, 33 år, 46%, Royal Mile Whiskies

Havde smagt denne whisky på Whiskylive i Glasgow og var ret begejstret for den. Den var (heldigvis) også et hit til smagningen. Lækker aldret whisky med liv i. Til en pris på kun 65 pund er den et fund til prisen. Heldigt at jeg have en bestilt en flaske til mig selv også!

Benriach 1976, 28 år, 56,9%, Signatory Vintage

Vi havde store forventninger til denne whisky. Der er skrevet mangt og meget om Benriachs peatede versioner. Denne var ingen undtagelse. Ingen peat i duft men fuldfed sherry. Men smagen sparkede r**. Et rigtig godt skud røg i baggrunden - og absolut ikke ulig en Brora. Rigtig god whisky der faldt i folks smag.

John Scott Blended whisky, 35 år, 43%, John Scott & Miller

John Scott har base på Orkney, og meget interessant så indeholdt denne bledede whisky 5 fade Highland Park fra 1960'erne, tilsat premium kvalitet grain fra Invergordon. I alt blev det 675 flasker. Farven er meget mørk fra sherry-fadlagring. Duften bar kraftig præg af sherry, vanilie og lyng. Smagen var god, ikke knækket over i sherry'en. Mindende egentlig mest om en gammel rom, som fx. Ron Zacapa's 23 år gamle version. Whiskien var et hygligt bekendtskab.

Ardbeg TEN, 10 år, 46%, destilleriaftapning

Klassisk Ardbeg stil - røg, citrus, frugt - en rigtig god whisky de fleste kender.

Ardbeg 1990, 14 år, 55,5%, destilleriaftapning

Denne aftapning var egentlig beregnet til det japanske marked, og der er kun lavet 1800 flasker. Samme farve som Ardbeg TEN, men duften eksploderer simpelthen med meget mer' af det hele. Smagen er virkelig kraftig, masser af røg, tæt og lækker olieret. Med andre ord en fantastisk Ardbeg. Aftenens bedste whisky.

Ardbeg 1976, 25 år, 50%, Silver Seal Collection

Denne aftapning har været specielt rettet mod det Italienske marked. Der har i en lang periode hersket stor tvivl om aftapninger generelt fra Italien, da der har været en lang række "fakes". Om denne whisky er en fake ved jeg ikke - men særlig interessant var den ikke - og smagte bestemt ikke som 25 år gammel Ardbeg, hvis den i det hele taget smagte af Ardbeg. Bevares, den var røget, men det var det. En kæmpe skuffelse - man kan kun spørge sig selv hvorfor f****n valgte vi den?  Med andre ord fuldt stop til denne whisky!!

Ardbeg 1975, 29 år, 49,3%, Douglas Laing Platinum

Aftenens absolut dyreste whisky - og dermed også store forventninger. Duft og smag bar ikke det helt store præg af Ardbeg-stilen - den var meget tilbagetrukket. Næsten ingen røg, men til gengæld et pænt skud sherry. Whiskyen virkede en anelse støvet og temmelig træ-agtig. Men smagte alt i alt rigtig godt.  En absolut topklasse-whisky - der dog manglede noget mere distillerikarakter.

Til sidst, tak til alle jer der trodsede vintervejret og deltog i vores smagning - håber i fik varmen! Næste smagning er planlagt til at løbe af stablen i april/maj.

   

Onsdag aften var det tid til et besøg hos min gode ven Møller. Aftenen startede med en god gang mad (kylling i Calvados) hertil lidt god hvidvin. Efterfølgende fik vi selvfølgelig lidt kaffe og et par gode whiskyer. En af Møllers kæpheste er, at han ønsker ikke at anskaffe de samme whiskier som os andre, så hans sortiment er noget anderledes – hvilket altid gør det spændende at åbne hans skab. Her er lidt om indtrykkene:

Bruichladdich XVII, 17 år, 46%, destilleriaftapning

Første gang jeg smagte den var jeg rimelig skuffet – vi smagte den op mod den 15 års aftapning – og den 15 års var meget bedre og mere smooth. Sådan som jeg husker det, er den 17 års hovedsageligt et bourbon-fade mens den 15 års er et mix af bourbon og sherry (den seneste version af den 15 års har ligget på sauternes-fade). Farven er rimelig lys, god duft men også meget skarp og med noter af blomster og citrus. Smagen forekommer meget spinkel og skarp. Endog er den stadig yderst drikkelig, og kommer ganske godt til ret når den smages som den første i rækkefølgen af flere whiskyer. Eftersmag er relativ kort. Køb den 15 års – den er som regel god value for money.

Talisker 1981, 20 år, 62%, destilleriaftapning

Aftenens anden dram skulle være Talisker. Efter en periode hvor jeg drak ret meget af den 10 års udgave blev jeg faktisk ret træt af Talisker. Men denne version er bare verdensklasse. Den har ligget på sherry-fade – og taget meget smag heraf. Farven er meget mørk. Duften er kraftig med gode toner af sherry, røg og hav – ikke specielt sprittet i duften til trods for de 62% alkohol. Smagen er totalt heftig masser af sherry og røg – utrolig fyldig og masser af lækre nuancer – men skal dog have lidt vand for åbne helt op. Lang eftersmag. Synes generelt at kombinationen af røg og kraftig sherry spiller top – desværre benytter mange af destillerierne på Islay kun bourbon-fade. Jeg har for nylig set denne aftapning på The Whisky Exchange til £ 120 – og det er den absolut værd. Det er under alle omstændigheder den bedste Talisker jeg nogensinde har smagt – så, prøv den!
 
 
 

 

 

Så er den gal igen - nu er Balblair distillery "røget" med på bølgen af specille finishes. Destilleriet har netop (i hvert fald i Tyskland) lanceret en 17 år gammel whisky med tilnavnet "vintage peaty cask" - se også billedet. Der er tale om en vintage 1992 på 58,8%. Der er desværre ingen information om aftapningen på destilleriets hjemmeside.
Det er mit bud, som ovenfor anført, at der er tale om en finish da navnet er peaty cask. Der er derfor ikke tale om, at det malt der er brugt har været tørverøget.

Prisen hos Weinquelle ligger i 99,50 Euro - se også www.weinquelle.de. Det skal blive spændende at smage denne aftapning såfremt den bliver lanceret i resten af verden.

Tidligere har Balvenie og Glenfiddich lanceret nogle rigtige gode aftapninger med afslutning på Islay-fade.
 

Ifølge pålidelige kilder har de nye ejere af Ardbeg, Louis Vuitton Moet-Hennessy  (LVMH), besluttet at lukke Ardbeg fra d. 1/7-2006.
Den dyre overtagelse af Glenmorangie koncernen oven i et ekstremt dårligt regnskab for 2005 gjorde at de var nødsaget til at spare kraftigt. De har derfor besluttet at satse på Glenmorangie og Glen Moray i fremtiden.
Det vides endnu ikke om Jackie og Stuart Thomson fortsætter hos Glenmorangie og hvad der skal ske med selve distilleriet.
En sørgelig dag for whisky.
 

Additional information