Details

Written by Bo Daugaard

Created: 26 November 2010

Last Updated: 10 January 2013

Hits: 873

Det er ved at være alt for længe siden at jeg har skrevet, men nu har jeg fået skrevet lidt om mine oplevelser fra whiskymessen i København den 4. september 2010. Når kigger på den omfattende lister over hvad jeg smagte skal det med at en hel del af whiskyen blev hældt ud. Jeg drak altså det hele af det der blev hældt op. Her er hvad jeg smagte:

Dalmore 12yo, 40%, OB – alt for nedtonet på alle smagsfronter, men absolut drikkelig

Dalmore 15yo, 40%, OB – flot bid til trods for lav ABV, fin balance og godt med sherry

Isle of Jura 21yo, 40%, OB – underliggende røg kombineret med eg og sherry, faktisk en flot whisky!

The Glenlivet 1991, 18yo, Nadurra, Triumph, 48%, OB – meget lig den almindelige Nadurra, god fin og lækker bourbonlagret speyside whisky

Scapa 16, 40%, OB – krydret men samtidig let og ganske uinspirerende

Chivas Regal, Royal Salute, 40%, OB – nedtonet og spinkel

Bruichladdich Black Art 19yo, 51,1%, OB – mange tørre bitterstoffer som følge af lagring på rødvinsfad, ikke anbefalelsesværdig

Bruichladdich 1992, 17yo, 46%, PX-finish, OB – stor sødme kombineret med det maritime udtryk

Bruichladdich X4-3, 3yo, 63,5%, OB – minder om newmake men er tyk, fed og olieret, en positiv overraskelse

Glen Moray 1971, 38yo, 48,7%, Duncan Taylor Rare Auld – fin og lækker bourbonlagret ældre sag

Blackbull 30yo, 50%, Duncan Taylor – kraftig, behagelig, god fylde og kraft og med et fint punch sherry

Cragganmore 1997, Denmark Exclusive, 46%, Dewar Rattray – lidt sherryindflydelse, klassisk let speysider

Mannochmore 16yo, 55,6%, Sherrycask, Cadenheads – et stort sherrydrøn med god fylde og krop

The Snowgrouse, 40%, OB – 100% grain, let og delikat uden de store dikkedarer

Tamdhu n/a, 40%, OB – temmelig kønsløs og trist

Laphroaig 30yo, 40%, OB – blød, røget, fyldig, sød og bare overdrevent lækker

Ardmore n/a, 40%, OB – blid røg I baggrunden, dog uden den store dybde

The Famous Grouse Bourbon Cask, 40%, OB – fine vanilienoter, blød og lækker blende

Tullibardine 1966, 40yo, 49,8, OB – et mega sherrydrøn og ikke så meget andet, skuffende

Glendronach 15yo, 46%, OB – lækkert sherrydrøn I fin balance

Glendronach 18yo, 46%, OB – massere af elegant sherry, men den 15 års er bedre

Glenmorangie Lasanta, 46%, OB – lidt bitter fra sherrylagringen, ikke helt min favorit

Glenmorangie 18yo, 43%, OB – meget blød og samtidig sådan lidt kunstig smag,

Glenmorangie Signet, 46%, OB – en af mine absolutte favoritter, sød, blød og samtidig kompleks

Old Pultney 30yo, 44%, OB – vanilie, stor sødme og eg, yderst delikat

Amrut Fusion, 4yo, 50%, OB – ikke lige min kop the og forstår ikke hypen om Amrut

Glentauchers 2000, 8yo, 46&, OB – fin lille bourbonlagret whisky

Macallan 1989, 20yo, sherry-finish, 46%, Wilson & Morgan – sherry og så en ret kraftig røg, underlig

Reserve Islay blended malt whisky 9yo, 46%, Berry Brothers – røg og så ikke så meget mere

Reserve Speyside blended malt whisky 10yo, 46%, Berry Brothers – anonym speyside-whisky

Deerstalker 12yo, 46%, OB – anonym speysider

Deerstalker 18yo, 46%, OB – god og kraftig sherry , en yderst behagelig overraskelse og anbefalelsesværdig

Jeg deltog også en Glenlivet-masterclass hvor vi smagte 12yo, 15yo, 16yo, 18yo og 21yo. Som afslutning fik vi en rigtig lækker dram fra Strathisla – en 25yo aftappet til personalet på destilleriet og kun 600 flasker – flot flot whisky, som smagte som et mix af bourbon- og sherryfade.

Alt i alt en rigtig god messe om end enkelte udstillere førte sig frem med uhyrlig priser for smagsprøver. Her tænkes specielt på Juuls og Tønden. Ikke at man skal have smagsprøverne gratis, men en lidt fair prissætning kunne ønskes.

Details

Written by Bo Daugaard

Created: 08 July 2010

Last Updated: 10 January 2013

Hits: 829

Lige en hurtig update på 3 spændende samples som jeg har smagt i denne uge:

Ben Nevis 1996, 14 år, 57,1%, Malts of Scotland

Fra et sherry hogshead. Farven er gylden og duften er ikke specielt sherrypræget, men virker istedet lidt "indelukket". Det er helt sikkert en tung sprit de destillerer på Ben Nevis - vel også meget betegnende for en Highland whisky. Der er ikke den store finesse i denne Ben Nevis, men den smager nu meget godt alligevel. Har prøvet bedre aftapninger fra Ben Nevis.

Glengoyne 1998, 12 år, 54,8%, Malts of Scotland

Farven er næsten sort og duften er tung af heftig sherry. Bitterheden er dog endnu ikke kammet over i smagen (endnu), så den er nok tappet på det rigtige tidspunkt. En whisky hvor destillerikarakteren ikke kan smages, men uagtet det er det stadig en fornøjelig dram!

Glenfarclas 1970, 39 år, 240 fl., 54,4%, The Perfect dram

Denne whisky kommer fra et first fill oloroso-fad, hvilket både farve og duft mere end antyder. Stor klassik duft af sødme, sherry, frugt og læder. Virkelig kraftig og nok også med en lidt tør eftersmag med mørk chokolade og ekspresso. En virkeligt flot whisky - en for sherryfanatikerne!

Details

Written by Bo Daugaard

Created: 15 June 2010

Last Updated: 10 January 2013

Hits: 860

Der er gået lidt tid siden sidste opdatering, grunden hertil er selvfølgelig travlhed......

Det er dog også blevet til et par gode whiskyer i mellemtiden, og det vil jeg kort prøve at summere op. Udover det vil jeg også fortælle, at det seneste indlæg om Islay 2-smagningen er skrevet af Mark Sahyoun - medejer af Singlemalt-shop.dk - vi sætter stor pris på gæsteindlæg, og hvis du sidder med god historie så smid os en mail, så lægger vi den på hjemmesiden!

Jeg vil også reklamere for et godt tilbud jeg fandt i Vignoble Skt. Petri (i det gamle Dalle Valle) - tilbud på en flaske PC6 for 499,95 kr. Halv pris i forhold til normalt, et rigtig godt tilbud må man sige.

I lørdags var jeg på restaurant og bar Kareten i Hollænderdybet på Amager. Et hygligt sted med godt øl og et fint udvalg af whisky. Jeg endte med at bestille en rigtig lækker sag:

Highland Park 1970, 38 år, 40%, Gordon & Macphails Old and Rare

Dyb mahognifarve. Duft af tung sherry, læder, undertonet præg af honning og røg. Smagen er blød og behagelig, stadig masser af sherry og lidt røg i eftersmagen. Den lave alkoholprocent gør at den måske virker en anelse træt og støvet - denne whisky havde vundet ved en højere alkoholstyrke - dejlig behagelig eftersmag, der ikke slutter bittert, men med en flot røget finish. Nu lyder det måske som om, at jeg ikke synes whiskyen var god - men det var den, overdreven lækker whisky der bare ryger ned i løgnhalsen. På The Whisky Exchange står den i ca. 120 pund, og det er den så absolut værd!!!!!!!!!!

Details

Written by Morten Sørensen

Created: 10 March 2010

Last Updated: 10 January 2013

Hits: 6560

Islay II smagning – 18. februar 2010

Så blev det tid til Islay-smagning igen. Det er kun 14 dage siden, vi sad her sidst.
Jeg klager ikke, så langt fra.
Årsagen til at to så relativt ens smagninger ligger så tæt på hinanden er, at første smagning blev udsolgt på kun 6 dage. Da vi erfaringsmæssigt ved, at mange sværger til Islay, mente vi, at der snildt kunne blive plads til endnu en Islay-smagning.
Vores anelse blev i den grad bekræftet. Efter blot 2 uger, var der udsolgt igen. 

 
Bunnahabhain 1997, 11 år, 46% - Chieftains Choice
Aftenens første whisky var en Bunnahabhain i en Chieftains Choice aftapning. Mange vil måske allerede nu vrænge lidt på næsen, da Bunnahabhain aldrig rigtig har været at betragte som en ”ægte” Islay whisky. Med et sædvanligt tørveindhold på 2 ppm er den da også normalt markant mindre røget end andre whiskyer fra Islay.
Der i de senere år er kommet en hel del fantastiske aftapninger i Limited Editions fra destilleriet. Man skylder sig selv at smage en af disse aftapninger.
Denne aftens Bunnahabhain var da også ganske uovertruffen, hvis man da ikke lige havde forventet en blid, uskyldsren whisky. Duften lægger blidt ud med liflig citrus. Smagen afslører straks whiskyens oprindelse, men en ordentlig spand røg – hold da op. Man kunne godt have ønsket sig en mere fyldig krop end tilfældet var, men der er trods alt grænser for, hvor meget man kan kræve for blot 450 kroner. Smagen bliver dog hængende længe og giver en fuld valuta for pengene, men lader desværre også alkoholen træde lidt for kraftigt frem, og giver et lidt sprittet indtryk om end alkohol volumen blot er på 46 %.
En alt i alt spændende og overraskende aftapning, der bestemt er alle pengene værd.

Ardbeg 1998, 11 år, 46% - Chieftains Choice
Næste whisky i rækken er intet minder end en Ardbeg. Vi har alle tre i Singlemalt-shop.dk en forkærlighed for Ardbeg, og er i den grad farvede, men også forventningsfulde.
Det starter godt. Duften er super, og dejlig intens, ikke umiddelbart typisk Ardbeg. Smagen lader ingen tvivl om, at dette er en Ardbeg. Smooth, sin unge alder til trods. Pæn fed tekstur. Dejlig, dejlig whisky.

Laphroaig 10 år, Batch 001, 57,8% - OB
Tredje whisky i rækken er den nye 10 års Laphroaig i fadstyrke, der nu bliver identificeret ved det enkelte batch. Ikke at jeg tror, at det giver noget til smagen og kvaliteten, men det er da altid sjovt at prøve at spore variationer i de enkelte aftapninger.
Laphroaig må nok siges at være et af Islays mest kendte destilleri, men nok også det mest konservative. Nyheder fra Laphroaig er sjældne, så man er altid særlig spændt, når der kommer nyt fra denne kant.
Duften emmer af medicin, og leder tankerne hen på gazebind og jod – klassisk.
Smagen er relativ sød – sherry? Også citrus frugter som appelsin og mandarin.
Denne whisky er tyk, tyk. Dejlig fed tekstur. Som motorolie fra de store tankskibe, der leverer olie til Islay.
På trods af en alkohol styrke på 57,8 % kan den sagtens drikkes uden vand.

PC8, Ar Duthchas, 60,2% - OB
Sidste whisky i første sæt kommer fra Bruiladdich. Port Charlotte, en af Bruichladdich’s kradsbørstige fætre. Denne whisky PC8 er 4. og sandsynligvis sidste whisky i rækken af dette batch, der skulle få Bruichladdich med på røgtrenden.
PC8’s duft er nærmest snerpet. Lukket og lidt skarp med en fornemmelse af frisk eg.
Smagen er ok fyldig, men dør relativt hurtigt ud. Overraskende er det, at røgen bliver klart mere markant med vand.
Bourbon fadet har bestemt haft sin indvirkning på whiskyen, og det må have været et meget nyt fad. Det har efterladt whiskyen lukket og med tanken om, at det sagtens kunne få lov til at ligge en hel del år endnu.


Lagavulin 1991, Distillers Edition, 43% - OB
Første whisky i heat 2 var en Lagavulin i den kendte Destillers Edition serie fra Diagio. Denne dram havde fået en finish på Pedro Ximinez sherry fade, hvilket tydeligt kunne ses på den flotte gyldne farve.
Smagen var lækker og lige til. Det jeg vil betegne som en ”easy drinking”. Lige ned i løgneren. Lørdag aftens whisky. Der gik ikke mange øjeblikke, og så var mit glas tomt. En diskret røg i smagen, men den er der og er vedholdende.
Om det er fordi den kommer lige efter en heftig sag som PC8, skal jeg lade være usagt, men det var som om Lagavulin’en savnede lidt pondus.

Bowmore 25 år, 43% - OB
Som kom vi til min yndlings aversion – Bowmore. Bowmore er en af verdens mest solgte single malts, så mange mennesker kan ikke tage fejl, det må jeg jo tage til efterretning. Jeg synes da også, at Bowmore altid leverer flotte, ja nærmest polerede produkter, og det er måske der, at hunden ligger begravet.
Denne 25 års sag på desværre kun 43 % og koldfiltreret er ingen undtagelse. Whiskyen funkler i glasset, og det spiller bare.
Duften minder en om solbærblade, mynte, sherry og rosiner.
Smagen er som man forventer det af en Bowmore, på den parfumerede side med indslag af mynte og lavendel. Den har masser af krop, og er trods alderen på 25 år særdeles livlig.
Da senere vendte tilbage til denne whisky slog det mig, hvor meget den duftede af rosiner, og satte mig helt i julestemning. Det var bestemt en dejlig overraskelse.
En god og gedin whisky, der trods min forudindtagethed formåede at overraske positivt.
Prisen – ja, det koster de jo i den alder.

Port Askaig 25yo, 45,8%, - Speciality Drinks (TWE)
Aftenens for mig mest spændende whisky var Port Askaig 25 år, der er en Caol Ila i TWE klæder.
En Caol Ila er normalt kendetegnet ved masser af ren røg, dvs. uden de medicinske indslag. Den kan til tider virke lidt en-dimensionel, hvilket kan lyde negativt, men er det langt fra, jeg elsker Caol Ila.
Aftenens Port Askaig var den dimentrale modsætning af en ”almindelig” Caol Ila.
Duften afslørede ikke nogen synderlig røg, men var nærmere vegetal i sit udtryk.
Smagen derimod var hyldet ind i en god fed røg. Kompleks og nærmest medicinsk.
En dejlig fyldig sag, jeg snildt kunne have forvekslet med en Ardbeg. Bedre anbefaling kan man vist ikke få.
Prisen – Man skulle tro, at det var løgn, men den koster faktisk kun 895 kr., hvilket må siges at være et fund.

Port Ellen 1979, 30 år, 2009-Annual Release, 57,7% - OB
Så kom vi til aftenens sidste whisky. Flere havde bare siddet og ventet på dette øjeblik. De havde nærmest snydt sig selv for de 7 foregående whiskyer i forventning om en guddommelig stund med en Port Ellen Annual Release.
På sidste års Port Ellen smagning havde vi en 3’er og en 8’er, og der stod det ganske klart, at Annual Releases er gjort af noget særligt. De er dyre, men er pengene værd. 9’eren er dog steget hele 1000 kr. i forhold 8’eren. En urimelig stor stigning, der forhåbentlig delvist ville udmønte sig i en om muligt endnu bedre whisky end tidligere.
Farven var mørk, måske den mørkeste af de 8 vi havde fået denne aften. Duften var intens sød med en snert af røg. Smagen var fed, cremet med elementer af kaffe og mørk chokolade. Smooth og fantastisk harmonisk. Blev hængende meget længe.
En whisky der efter min mening er klasser bedre end 8’eren, hvorfor man næsten tilgiver dem den store prisstigning – men også kun næsten.

Endnu en gang har Bo og Morten bevist, at de besidder en imponerende evne til at spotte de interessante aftapninger i et marked præget af et utal af lovende navne med mere eller mindre tvivlsomt indhold.