Tiden nærmer sig med hastige skridt hvor vi skal til Whiskylive i London - det afholdes den 2. og 3. marts. I alt bliver vi en delegation på 6 mand, der tager af sted. Noget af det mere spændende på programmet er de annoncerede masterclasses. Deltagelse i en masterclass koster 12,50 pund, hvor du får mulighed for at smage noget helt ekstraordinært whisky. Vi har købt billetter til følgende masterclasses:

Classic Malts Special Releases 05/06

Formentlig bydes der på nye spændende aftapninger som Cardhu 1982, Convalmore 1977 og Brechin 1977 - som alle er kommet indenfor det sidste halve år. Special releases er afløseren for Rare Malts serien.

Whyte & Mackay - Wood seduction of aged malts

En masterclass med Whyte and Mackay er altid en interessant oplevelse. Foredragsholderen er som oftest den karismatiske Masterblender Richard Paterson. I denne masterclass præsenteres whisky der har lagret på Madeira, Cabernet Sauvignon, Limousin Oak og Palomino Fino.

Old Pultney - Spirited History

Egentlig havde jeg ikke så meget fidus til Old Pultney, men med deres yderst begrænsede udvalg af destilleri-aftapninger (12, 17 og 21 års) - må der være noget spændende i udsigt!

Glenfiddich Vintages from 30 to 50 years old
Nok den masterclass jeg ser mest frem til - se bare her hvad vi skal smage - "You will discover 5 single casks which have yet to be bottled (1955, 1958, 1966, 1973 and 1976) and a 30-year-old which has come straight out of a Marrying Tun"!

Der vil selvfølgelig komme en fyldestgørende rapport fra whiskylive når vi kommer hjem.
 

Da jeg besøgte Whiskyhouse på Frederiksberg for en måneds tid siden faldt jeg over en spændende flaske fra et distilleri, som jeg var rimelig blank på - nemlig Glencadam. Distilleriet er beliggende i det østlige højland, og er ejet af Angus Dundee (som også ejer Tomintoul) - whiskyen er sjændent set aftappet som single malt, da den som oftest indgår i forskellige blends. Her er lidt om mine indtryk:

Glencadam 1989, 15 år, 58%, cask no. 6014, Signatory Vintage

Farven er utrolig flot og meget mørk af dens lagring i en sherry butt. Duften er præget af en meget tung  sherry og virker temmelig tør - men ikke sprittet selvom det er en cask strength whisky. Meget i stil med fx. Edradour. Smagen er igen domineret af den tunge sherry og masser af eg - i baggrunden kan måske anes lidt krydderier og en anelse røg. Sherryen hænger ved i eftersmagen og med stor tørhed.  Alt i alt er smagen egentlig meget elegant, men absolut præget af sherryen - hvilket gør det svært at sige ret meget om distilleri-karakteren. Til prisen på 495 kr. synes jeg absolut den er pengene værd, og kunne være et alternativ til Aberlour A'bunadh eller Edradour 10 års straight from the cask sherry matured.

Whisky og sæbe er noget man normalt forbinder med smagen af fx. Bowmore, Glen Garioch eller Edradour - der alle fra tid til anden har et eller andet sæbeagtigt over sig. På Bruicladdich er man dog gået helt andre veje se her:
 "The Spirited Soap Company uses whisky to make transparent soap. Ailsa Hayes, as a pharmaceutical research chemist with Glaxo SmithKlyne, learnt that to make transparent soap it requires alcohol to clarify it. Since alcohol comes from distilleries - and here on Islay there are seven - it made sense to use whisky.

 

Made from vegetable oils using the traditional ‘cold process’ technique, the soap is cooked with sugar, vegetable glycerine and finally the spirit is added. The soap is then scented with essential oils – so you don’t smell like an alcoholic.

 

Commissioned by the distillery, The Bruichladdich Bar is made by the same technique to capture the very essence of whisky-making:

 

Instead of girly perfumes, the soap is naturally scented using whisky-drenched oak shavings from the inside a Bruichladdich cask. It gives a toasty, cold-tar sort of aroma – altogether more butch. And because the casks are charred on the inside in the barrel-making process the soap is both transparent and almost jet black. Ideal for the true single malt enthusiast".
 
 
Kilde: www.bruichladdich.com
 

I september 2005 var vi til whiskylive i Glasgow, og smagte her en 35 år gammel blended whisky fra Duncan Taylor, også kaldet "Auld Blended". Den unge mand fra Duncan Taylor gjorde et stort nummer ud af, at denne aftapning var særdeles prisvenlig. Hos Royal Mile Whiskies står denne aftapning i 55 pund - hvilket i danske penge svarer til ca. 600 kr. (tjek selv prisen her http://www.royalmilewhiskies.com/product.asp?pf_id=0010000023985).
Den danske importør hedder Lago Import (www.lago.dk). De sælger selvsamme flaske til - hold fast nu - 1.798 kr. - se her (tjek selv deres hjemmeside):

WHISKY - BLENDS
Scottish Glory   Superior Blended Scotch Whisky - Duncan Taylor - 40% Kr.  135,-
Duncan Taylor Auld Blended   35 Years Old - 46% Kr.  1.798,-
 

Jeg er mildest talt rystet. Dansk moms og danske afgifter kan ikke retfærdiggøre at denne flaske skal koste næsten 1.200 kr. mere i Danmark end i England. På mig virker det som om, at importøren malker en kæmpe gevinst på sit whiskysalg på denne måde - og bare fordi der står 35 år på flasken.

Med andre ord er det her noget svineri. Det medfører at whiskyentusiaster ikke gider, at handle deres whisky herhjemme. Det er selvfølgelig ikke på alle aftapninger man ser så store forskelle i prisen. Det er blot min opfattelse, at så snart en whisky har en høj alder, så skrues prisen lige en tand ekstra op - en lidt mere moderat prissætning ønskes!

Billederne taler for sig selv.......
 

 

Se mere på PLOWED whisky society - http://www.smwhisky.com

 

Additional information