Whiskymessen i København
- Details
- Written by Bo Daugaard
- Hits: 772
I lørdags var der whiskymessen i København. Jeg havde egentlig ikke intentioner om at tage derud, men ændrede mening efter at have vundet 2 billetter i en konkurrence på whiskynyts hjemmeside.
Messen i år var noget tyndt besat eftersom at MACY, CASK FC, Moet-Hennesy ikke deltog. Desuden skulle der betales for størstedelen af smagsprøverne, hvilket er lidt frækt når der så også kræves 295 kr. i entre. Men her er en liste over hvad jeg smagte:
Glenfiddich Snow Phoenix, 47,6%, OB - flot frugtig og klassisk Glenfiddich med lidt spark pga. den højere alkoholprocent.
Glenrothes 1999, 9 år, 45%, Creative Whisky Company - let sherry uden at gøre det store væsen af sig.
Miltonduff 1998, 10, 57%, John McDougall - kraftfuld og alligevel anonym.
Auchentoshan 2000, 61,5%, John McDougall - meget lys, new make og lidt vanilie.
Mackinlay's Shackleton Rare Old Malt 47,3% - citrus, røg, hø, kridt og egentlig ikke ulig i stilen med Macallans kopi-udgaver fra 18xx.
The Isle of Jura 21 år, 44%, 200 Years Anniversary, OB - fin lille rund og blød whisky der dog ikke gøre så meget væsen af sig.
Fettercairn FIOR, 42%, OB - for mig en fin lille overraskelse da den havde fin sødme, var rund og blød, men stadig med karakter.
The Dalmore 15 år, 40%, OB - dejlig og behagelig med fin sherrytone.
The Isle of Jura 16 år, 40%, OB - anonym og tenderende det kedelige
Aberlour 10 år, 40%, OB - fin lille sherrywhisky omend a'bunah er mange gange bedre.
Ardbeg Alligator, 51,2%, OB - Frisk røg, eg, vanilie og en eller anden mærkelig "gammel dansk" tone til sidst. Den er jeg ikke så vild med.
Glenfarclas 175 y.o. anniversary, 43%, OB - flot, find og rund sherrywhisky og lidt kraftigere end den 21 års.
Benrinnes 1996, 56%, Dewar Rattray - fra et first fill sherryfad, meget mørk, bitter, mørk chokolade, lige nøjagtig som en sherrybombe skal være!
Bruichladdich Sherry Classic, 46%, OB - kraftig duft af svovl (kemisk duft), den er altså ikke god den her.
Bruichladdich 15 år, Links no. 8 Torrey Pines , 46%, OB - lækker klassisk bourbonlagret, lige som en klassisk Laddie skal være!