Singlemalt-shop afholder endnu et kapitel af vores tur rundt i Skotland med en smagning torssdag den 8. november 2007 kl. 19 i Indre By Medborgerhus, Ahlefeldtsgade 33, 1. sal, 1359 København K – 5 minutters gang fra Nørreport Station i retning mod Nansensgade.

Karakteristika for en whisky fra øerne er, at de som oftest er røgede og/eller har et maritimt præg som følge af destilleriernes forblæste placering tæt på kysten. På denne smagning vil vi komme rundt de om de forskellige øer – dog på nær Islay, som vi har til gode til vinter (februar måned 2008) – og vi vil prøve finde ud af hvad de har til fælles og på hvilke punkter de er forskellige.

Aftenen slutter med et brag ved et besøg på Isle of Mull. De fleste der har smagt en ung Tobermory eller Ledaig vil nok synes, at de ikke er pengene værd – men disse to 32 år gamle versioner fra Tobermory og Ledaig er det hele værd. Tobermory’en har ligget på oloroso-fade og Ledaig’en er kraftig røget.

Smagningen vil inkludere følgende aftapninger:

Arran 10 år, 46%, destilleriaftapning
Isle of Jura Superstition 40%, destilleriaftapning
Scapa 1994, 12 år 46%, Douglas Laing Provenance
Tactial 1982, 23 år, sherry cask, 50%, Douglas Laing Old Malt Cask
Highland Park 18 år, 43%, destilleriaftapning (ny version)
Highland Park 25 år, 48,1%, destilleriaftapning (ny version)
Tobermory 1972, 32 år, 49,5%, destilleriaftapning
Ledaig 1973, 32 år, 45,9%, Chieftains Choice

Tilmelding sker på www.singlemalt-shop.dk.

Additional information