Det er ved at være et stykke tid siden jeg har skrevet lidt om hvad jeg har smagt af whiskyer på det seneste. Jeg vil ved samme lejlighed benytte mig af muligheden for at reklamere for en smagning - mere om det længere nede i min tekst.

Jeg har for et stykke tid siden hos Juuls smagt deres nye aftapninger af Rosebank og Dalmore fra Chieftains Choice. Rosebank 1990, 18 år, 46% er en flot sherrylagret whisky, flot mørk farve, bliver ikke for bitter, en virkelig skøn whisky - men der er nok ikke så meget destillerikarakter tilbage (hvilket ikke gør det til en dårlig whisky. En Dalmore 1990, 12 år, 46% er en rigtig flot bourbanlagret whisky - massere af vanilie fylde og kraft - denne whisky koster kun 385 kr., et scoop til prisen!

Ved en anden lejlighed smagte jeg første udgave af sporvognsserien - Linie 1. En Longmorn 1976, 30 år, 46% der var klassisk i sit udtryk med orange, syltede frutgter og sommerblomster. En meget flot whisky, der blev udsolgt meget hurtigt.

Hos Morten smagte jeg den ny Octomore - futures udgaven. Desværre holder den kun 46%, og desværre er den altså ikke så røget som forventet. En absolut flot og heftig dram, men forventningen og truslen om den mest røgede whisky til dato var nok mere et markedsføringsstunt.

Derhjemme har jeg knækket halsen på en Ben Nevis 1996, 10 år, 50% fra Douglas Laing Old Malt Cask. Det lidt specielle ved denne aftapninger er, at den har fået et finish på rødvinsfad. En yderst vinøs oplevelse, farven er nærmest rødlig, lidt sprittet - men den klarer det nu alligevel flot og er en spændende whisky.

På smagningsfronten har vi jo en udsolgt Islay-smagning idag - jeg har store forventninger til en Bunnahabhain 1976 fra Douglas Laing Platinum - men mon ikke jeg kan skrive lidt noter her på siden i løbet af næste uge.

Endelig kan jeg fortælle, at vi den 16. april 2009 afholder en stor Macallan-smagning - vi har et par store klassikere på programmet i form af Macallan 25 år og 30 år i de gamle sherryudgaver. Tjek singlemalt-shop.dk - smagningen vil snart blive sat til salg!

Af nye aftapninger på markedet så jeg, at Royal Lochnagar er kommet i en destillers edition udgave. Den skulle have fået et finish på moscatel-fade. Ellers er der jo et hav af nye aftapninger fra Bruichladdich, den ny Scapa 16 års er kommet på markedet (ser spændende ud) - skulle du have lyst til at få et bedre overblik over nye aftapninger så gå ind på www.thewhiskyexchange.com og tryk på "News".

Urquhart Castle

Dag 7 stod på en sejltur på Loch Ness. Det gyngede en helt del mere end man skulle tro. Tina og jeg gik faktisk hen og blev lidt søsyge på turen. Efterfølgende gik turen til Urquhart Castle – helt sikkert et besøg værd.

Om aften tog vi på Fiddlers. Morten og jeg fik store røde bøffer med Ardbeg whiskysovs – kan anbefales!!!!!! Vi købte også et par gode smagsprøver bla. Bruichladdich 1970 destilleriaftapning (rigtig god) og Bruichladdich 18 år 2. edition (skuffede lidt). Vi fik en gratis smagsprøve i form af en cask sample fra Old Pultney – den havde ligget på et "islay-fad" (rigtig god).

Dag 8 var igen en rejsedag. Turen gik fra Drumnadrochit til Inverness og så videre herfra til Brora. Vi nåede lige at få et glimt af Glenmorangie på turen. I Brora havde vi indlogeret hos os et hyggeligt og meget klassisk skotsk bed & breakfast (Glenaveron Guest House). Kæmpe værelser og udsøgt service – stedet kan anbefales!

 

BroraVel ankommet til Brora gik turen selvfølgelig til Clynelish/Brora. Det tog en 20 minutters tid at gå dertil. Der er en vej der går op til destillerierne, og det er sådan set kun vejen der adskiller destillerierne.

Vi tog selvfølgelig rundturen på Clynelish, vi så mash-, tun og stillroom. Efterfølgende fik overtalt guiden til at gå ned til Brora. Her åbnede hun indtil det gamle stillroom. Kedlerne er der stadig, men meget af rørføringen manglede – et lidt trist syn – men håbet om en genåbning lever jo så på en eller andet måde så stadigvæk. Vi fik også et kig ind i et af deres warehouses – Brora bruges nu til at lagre Clynelish.

Turen sluttede med at vi smagte Clynelish14 år og med lidt overtalelse fik vi også en smagsprøve Clynelish Distillers Edition – begge gode whiskyer. På destilleriet er det muligt at købe en distillery-only Clynelish – en whisky uden alder i fadstyrke og dem røg der så 2 af med hjem.

Vi sluttede eftermiddagen med at gå en tur på den flotte sandstrand. Vi nåede lige at få et blik af nogle sæler der svømmede rundt i vandet og legede.

Vores sidste dag var ren rejsedag. Tog fra Brora til Inverness, videre derfra til Aberdeen lufthavn. Undervejs på togturen fik vi et kig til Glentauchers, Ardmore og et stort Chivas anlæg.

Endelig med fly fra Aberdeen til Kastrup – en utrolig dejlig tur, som det er alle forundt at prøve!

Additional information