2009 er på kanten til at løbe ud. Det har været et endnu et godt år på whiskyfronten. Massere af gode smagninger og spændende aftapninger er det blevet til. I Singlemalt-shop.dk har vi til 4 ud af 5 smagninger haft udsolgt og det går bedre og bedre. Mit personlige højdepunkt var vores Macallan-smagning med gode gamle sherrylagrede udgaver af Macallan 25 års, Macallan 30 års og Macallan 1982.

I lidt mere privat regi har vi i Singlemalt-whisky.dk haft 2 spændende smagninger - Laphroaig 25 år i fadstyrke og Glenmorangie Signet hører til blandt dem jeg husker bedst.

I løbet af året har jeg med stor glæde bemærket, at det er muligt at købe rigtig gode og spændende samples hos www.whiskysamples.eu - det funker bare og jeg anbefaler det gerne til alle!!!!!

Hvad bringer 2010 så på whiskyfronten? Først og fremmest håber jeg på at whiskymessen tager sig sammen og arrangerer en messe i København. Her på Singlemalt-whisky.dk vil jeg ufortrødent fortsætte med at skrive smagsnoter og berette om røverhistorier på whiskyfronten. På Singelmalt-shop.dk  sker der ting og sager - vi håber at kunne lancere en ny udgave af vores internet-shop, vi har allerede 2 udsolgte islay-smagninger i februar, vi har yderligere 2 smagninger på programmet i foråret (hvoraf den ene bliver en Glenfarclas-vertikalsmagning) og en Macallan-vertikalsmagning i efteråret. Det bliver helt sikkert spændende!

Til sidst vil jeg ønske alle jer der læser med her en god jul og godt nytår!

 

Additional information