Dag 7 stod på en sejltur på Loch Ness. Det gyngede en helt del mere end man skulle tro. Tina og jeg gik faktisk hen og blev lidt søsyge på turen. Efterfølgende gik turen til Urquhart Castle – helt sikkert et besøg værd.
Om aften tog vi på Fiddlers. Morten og jeg fik store røde bøffer med Ardbeg whiskysovs – kan anbefales!!!!!! Vi købte også et par gode smagsprøver bla. Bruichladdich 1970 destilleriaftapning (rigtig god) og Bruichladdich 18 år 2. edition (skuffede lidt). Vi fik en gratis smagsprøve i form af en cask sample fra Old Pultney – den havde ligget på et "islay-fad" (rigtig god).
Dag 8 var igen en rejsedag. Turen gik fra Drumnadrochit til Inverness og så videre herfra til Brora. Vi nåede lige at få et glimt af Glenmorangie på turen. I Brora havde vi indlogeret hos os et hyggeligt og meget klassisk skotsk bed & breakfast (Glenaveron Guest House). Kæmpe værelser og udsøgt service – stedet kan anbefales!
Vel ankommet til Brora gik turen selvfølgelig til Clynelish/Brora. Det tog en 20 minutters tid at gå dertil. Der er en vej der går op til destillerierne, og det er sådan set kun vejen der adskiller destillerierne.
Vi tog selvfølgelig rundturen på Clynelish, vi så mash-, tun og stillroom. Efterfølgende fik overtalt guiden til at gå ned til Brora. Her åbnede hun indtil det gamle stillroom. Kedlerne er der stadig, men meget af rørføringen manglede – et lidt trist syn – men håbet om en genåbning lever jo så på en eller andet måde så stadigvæk. Vi fik også et kig ind i et af deres warehouses – Brora bruges nu til at lagre Clynelish.
Turen sluttede med at vi smagte Clynelish14 år og med lidt overtalelse fik vi også en smagsprøve Clynelish Distillers Edition – begge gode whiskyer. På destilleriet er det muligt at købe en distillery-only Clynelish – en whisky uden alder i fadstyrke og dem røg der så 2 af med hjem.
Vi sluttede eftermiddagen med at gå en tur på den flotte sandstrand. Vi nåede lige at få et blik af nogle sæler der svømmede rundt i vandet og legede.
Vores sidste dag var ren rejsedag. Tog fra Brora til Inverness, videre derfra til Aberdeen lufthavn. Undervejs på togturen fik vi et kig til Glentauchers, Ardmore og et stort Chivas anlæg.
Endelig med fly fra Aberdeen til Kastrup – en utrolig dejlig tur, som det er alle forundt at prøve!