Det er sjældent man sådan lige har muligheden for at teste 5 springbank's  på samme alder men med forskellige finishes. Hvilken indvirkning har fadet på whisky, og hvilke giver det bedste resultat. Det er ikke allesammen jeg har fuldkomne data på, men for de 2 første er det angivet, at de har ligget på hogsheads og efterfølgende barrels.
Springbank 1989, 12 år, rum wood, 5.700 flasker, 54,6%, destilleriaftapning

Ret fed og fyldig duft men samtidig meget mild og ikke sprittet. Lidt peat-smoke og vanilie, på duften ikke umiddelbart det store at spore fra rom-fadet. Når man smager kan man godt undre sig noget over hvad rom-fadet har givet denne whisky. Det er ikke nemt at spore. Uagtet det, så har man nu et rigtig godt glas Springbank der er klasser bedre den almindelige 10 års udgave. Der anes en hvis fedme i denne whisky kombineret med gode dyder som noget røg i bagrunden, salt, sødme og en behagelig lang og tør eftersmag.

Springbank 1991, 12 år, bourbon wood, 5.986 flasker, 58,5%, destilleriaftapning

Da den blev lanceret husker jeg som om, den har ligget på refill sherry og derefter fået finish i 2 år på first fill boubon. Duften er ret præget af spinkel vanilie, peat-smoke og virker ret sprittet. En hel del vanilie og peat-smoke i smagen, ikke særlig fylding, og så er den frygtelig sprittet - måske sådan a'la new make - meget rå. Relativt kort eftersmag

Springbank 1996, 9 år, marsala wood, 7.740 flasker, 58%, destilleriaftapning

I følge destilleriet har denne fået 7 år på refill bourbon og 2 år på friske marsalafade. Dette giver en duft med medium fylde der mest af alt dufter af bubble gum, i hverfald en eller form for eksotisk frugt med megen sødme. Relativ fyldig og frisk med smag af sød vin (marsala), rimelig fyldig, sødme og salt, lidt røg i baggrunden og ikke specielt sprittet.  Fadet må siges at have haft stor indvirkning på det færdige produkt. Middellang eftersmag.

Springbank 1989, 13 år, port wood, 3.120 flasker, 54,2%, destilleriaftapning

På etiketten er anført at fadtypen er portfinsfade - derfor 13 år på porvinsfad. Flot integreret portvins- og whiskyduft der ikke er sprittet, sødme og lidt røg i baggrunden. Det gode er, at portvinsfadet ikke overdøver whiskyen. Til gengæld får portvinsfadet fuld skrue i smagen, og ikke så meget andet. Bemærk at portvinssmagen ikke går over i det meget unge frugtige som fx. vintage port kan have som unge. Bag al portvinen gemmer sig lidt røg og salt. Man ville nok ikke gætte på Springbank hvis ikke man vidste det. Middellang eftersmag

Springbank 1989, 14 år, port wood, 7.200 flasker, 52,8%, destilleriaftapning

På etiketten fremgår at denne har fået 12 år på refill sherry og 2 år på friske portvinsfade. En noget anderledes lagring end foregående whisky, der har ligget alle 13 år på portvinsfadene. Duften af portvinsfadet er langt mere tilbagetrukket, kun et hint af noget vin/frugtigt - noget anonym duft. Igen masser af smag fra portvinsfadet, men denne er langt mere sprittet end den anden der har ligget på portvinsfad, ikke så godt integreret mellem whisky og portvinsfad og ikke nær så fyldig. Middellang eftersmag

Den whisky der er mest tro mod den originale Springbank-smag er "rum wood'en", en uhyrlig dejlig whisky. De to whiskyer der smager bedst, men som har mest fadsmag er "marsala wood'en" og den 13 år gamle "port wood". "bourbon wood'en" og den anden "port wood" er for sprittede og anonyme.

Alt i alt meget spændende, selvom jeg synes det kunne være stort at smage Springbank i en klassisk lagring som ren sherrylagring.

Den 31. marts 2007 blev der afholdt whiskymesse i København. Morten og jeg skulle på denne messe stå standen hos MACY, og selvfølgelig for at promovere Singlemalt-shop.dk. Morten havde ansvaret for at hælde smagsprøver ud af Ben Nevis blends og Old Pultney (12, 17 og 21 års), mens jeg selv havde æren af Douglas Laing Provenance. Der blev desværre ikke tid til at løbe ud og kigge på de andre stande.
På MACY-standen blev det dog til et par lækre smagsprøver i form af en 21 års Bowmore OMC, Ben Nevis 10 år Claret OMC og en lækker Laphroaig ligeledes OMC. Af dem jeg selv hældte vil jeg fremhæve en rigtig lækker 15 år gammel Clynelish fra et sherryfad i Provenance-serien - meget anbefalelsesværdig. En Port Ellen 1983 var også rigtig lækker, og noget som mange folk gik efter.

Jeg havde medbragt nogle miniflasker og fik smagsprøver med hjem fra eksklusivbaren - mums de smager godt!

Næste whiskymesse bliver nok en messe uden så meget arbejde som denne. Det handler jo også om, at finde nogle gode aftapninger til brug for vores shop og smagninger.

Billedet til højre er lånt her: http://www.whiskyskane.se/whiskymessen2007/.


 

Fredag den 23. februar 2007 afholdtes smagning i SREV-klubben. På smagning var 4 røgede whiskyer, der havde det til fælles at de ikke kom fra Islay. Her er lidt om de 4 smagte whiskyer:
Old Balantruan, 50%, destilleriaftapning

Strågul farve, Duft af flødekaramel og røg i baggrunden (minder lidt om Longrow). Noget mere røg i smagen, sprittet mangler fylde og kort eftersmag. Formentlig bedre end de almindelige aftapninger fra Tomintoul.

Isle Of Jura, 1999, 5 år, 60,6%, aftappet til The Whisky Exchange, destilleriaftapning

Flot farve fra et sherryfad, duften er meget fin mix af røg og sherry - rigtig behagelig duft. Smag af masser af røg, noget citrus og sherry - meget fyldig. Lidt i stil med Caol Ila når det er allerbedst. Aftenens bedste whisky, ingen tvivlt om det.

Ballechin, burgundy cask, 46%, the discovery series, destilleriaftapning

Farven har lid rødligt skær da den har lagret alle 3-4 år i Bourgogne vinfade. Duften er domineret af en meget kraftig røg, som fx. fra et lejrbål og nogen sødme. Smagen er ligeledes kraftig røget, men går hen i noget brændt gummi, der gør den til en speciel oplevelse. En del sødme og vinøse toner. Nok sjovere at smage end at drikke.

Benriach 21 år, Authenticus, 46%, destilleriaftapning

Flot gylden farve, duft af peber, røg og citrus - ikke ulig en Caol Ila eller Talisker. Smagen stadig domineret af denne her peber-smag, meget krydret og røg. Middellang eftersmag. Dette er en whisky der har været meget anmelderrost, den er god, men så fantastisk er den altså heller ikke. Stik mig hellere en Caol Ila med samme alder.

Jeg kendte faktisk ikke Parkmore indtil for ganske nylig da jeg surfede ind på en japaners hjemmeside. Hjemmesiden hedder "Wonderful Scotland og kan findes på www.mahorobi.com - her finder du informationer om Skotland, pubs og inns, men også en række billeder af for længst lukkede og nedrevne destillerier.
Destilleriet Parkmore ligger få hundrede meter fra Glenfiddich og Balvenie og lukkede i 1930. Parkmore havde licens til at destillere indtil 1940. Bygningerne er stort set indtakte, men bruges i dag som lager, jeg har dog ikke kunne finde ud at hvem der ejer bygningerne idag. Oplagt er det da, at det bruges af Glenfiddich eller Balvenie. Har du denne oplysning så er du velkommen til at sende mig en mail på bo - at - singlemalt-whisky.dk.

I starten af februar holdt Singlemalt-shop Islay-smagning, alt var udsolgt og 26 forventningsfulde whiskyentusiaster var dukket op til en aften med røg, hav, tjære med mere. På programmet var en særlig Laphroaig som der var næret store forventninger til - her er lidt om smagsindtrykkene:
Bowmore 1996, 9 år, 46%, Singlemalt of Scotland

Lys farve, mild duft af røg og ingen spor af parfume. Smag er noget tynd, ikke kraftig røget, mangler noget krop og noget interessant. En god whisky at begynde smagningen på, men noget uinteressant.

Caol Ila 1996, 10 år, 46%, Douglas Laing Premier Barrel

Denne whisky kommer i et meget flot keramik-flaske. Farve er igen relativ lys, duft med en godt punchy røg og citrus. Som Caol Ila er, har denne også en noget spinkel krop, men det er stadig en flot whisky med god mundfylde af røg og tørv. En flot Caol Ila.

Ardbeg 1990, 16 år, 46%, Airigh Nam Beist, destilleriaftapning

Lidt mørkere farve end de to første, flot duft af røg og søde frugter. Smagen  forener ung Ardbeg med gammel Ardbeg. Masser af punch med røg og sødme (ikke sherrysødme) - alt det klassiske og lige nøjagtig som Ardbeg skal smage - rigtig flot!

Lagavulin 1991, 43%, Destillers Edition, destilleriaftapning

Kraftig mørk farve fra finish på PX sherryfade - duft af masser af røg og sherrysødme. Meget fyldig og meget heftig - stor krop. Rigtig dejlig whisky for den kan lide kombinationen af røg kraftig sherry.

Bunnahabhain 18 år, 43%, destilleraftapning

Mørk farve, men desværre fremgår det af bagetiketten at farven er justeret med karamel - duft af sherry, og den her underspillede tørre facon man kender fra Bunnahabhain - en anelse sprittet. God mundfylde, igen med en del sherry men med en yderst kort eftersmag. Bedre end den 12 års, men ikke prisen værd (695 kr.).

Bruichladdich 1984, 18 år, destilleriaftapning

En Bruichladdich fra de første batch efter den ny ejer overtog - aftappet i 2002. Lys farve, flot og delikat duft af vanilie, eg, blomster og noget honningagtigt - ingen røg. Smagen er nærmest sart men meget kompleks og lang eftersmag. En virkelig god Bruichladdich. En del af deltagerne var yderst positivt overrasket over denne aftapning, men den var også mums!

Port Ellen 1983, 23 år, cask 2790, 50%, Douglas Laing OMC

Relativ lys farve, god duft af krydderurter og latent røg. Mild og meget fyldig krop - røg ikke så punchy som i destilleriaftapningerne. Lang eftersmag - et stort hit.

Laphroaig 1987, 19 år, 53,4%, special release for La Maison du Whisky, destilleriaftapning

Den her Laphroaig har bare det hele og mere til. Fantastisk duft, masser af røg, lidt eg og medicin. Smag er meget fyldig, ikke ulig den 10 års version i fadstyrke, den er har bare mere af det hele og lidt ekstra alder klæder den. Det er vel nærmest som at drikke motorolie, den tekstur har denne drik. Mums den var god - mer' af det her!

En rigtig god og spændende smagning hvor man kom rundt om 8 af destillerierne på Islay - Kilchoman har jo kun lavet sprit indtil videre - men den skal vi nok også få smagt om 2-3 års tid.

Additional information