Så er jeg endelig ved at være up to date med at skrive om de forskellige smagninger jeg har været til. I starten af oktober var turen kommet til en Highland-smagning. Der var nogle rigtig gode whiskyer på programmet, se bare nedenfor.
Old Pultney 17 år, 43%, destilleriaftapning

Flot gylden farve. Duften er meget maritim. Smagen er præget af nogle vanilietoner, men især af salt og maritimt præg. En whisky der klart overraskede mig positivt.

Glenmorangie 15 år, sauternes finish, 46%, destilleriaftapning

Relativ mørk farve. Duft er især præget af træ og fadkarakter. Noter af flint og med en næsten overdøvende sødme,

Glengoyne 1991, 15 år, Jim's Choice, 57%, destilleriaftapning

Mørk mørk farve, duft med stor sherrysødme og mørke fuldmodne frugter. Stort fyldig og frugtig smag, stor krop og meget olieret. Lang eftersmag grænsende mod det tørre. En rigtig flot whisky.

Balblair 1979, 28 år, 43%, destilleriaftapning

Lys gyl farve. Flot kompleks duft med fine nuancer af blomster, honning og eg - slet ikke sprittet. Smag stadig med blomster, honning og eg, men ikke specielt fyldig og næsten for pæn. Absolut en flot, lækker og meget let drikbar whisky - den mangler bare nogle nosser.

Clynelish 1989, 15 år, 46%, Douglas Laing Provenance

En whisky jeg havde på whiskymessen i foråret, og jeg syntes at den var skøn. Det er en meget rund og velafbalanceret Clynelish uden den store destillerikarakter. Til gengæld får du en whisky med en fin sherrylagring kombineret med et maritimt præg. Den er billig og lækker!

Brora 1983, 22 år, fad 1836, 50%, Douglas Laing OMC

Denne Brora havde fået godt skud sherry, deraf ganske mørk farve. Røg og salt trænger fint igennem sherrylagring - en flot lækker og kompleks Brora, mere af det!

Teaninich 1973, 23 år, 57,1%, Diageo Rare Malts

En rigtig rigtig kraftig whisky der overvældede en del med den høje alkoholprocent. En whisky der meget krydret - især peber - en whisky, der virker meget hot. Spritten stjæler desværre meget af smagen.

Blair Atholl 1966, 40 år, 49%, Douglas Laing Platinum

En 40 år gammel whisky til at slutte aftenen på - men der var massere af liv og glade dag i denne whisky. Godt velafbalanceret sherrylagring, fin sødme, noget træ - kompleksitet med mørke bær. Aftenens højdepunkt.

 

Additional information