For andet år i træk havde vi valgt at kombinere en tur til whiskylive i Glasgow med en tur ud i det skotske landskab. Turen i år gik til Islay - hvor vi besøgte alle destillerierne.

   

Men det, som det her skal handle om er jo egentlig whiskylive.

Hvad var de beste whiskyoplevelser i år? Jeg havde et par klare favoritter.

Balblair 38 år gammel destilleri aftapning - godt med sherry, der aldrig kammede over i bitterhed - altså en whisky i stor balance efter de mange år i tønden.

Ballindaloch 40 år gammel whisky fra Douglais Laing OMC var endnu mere sherry-præget whisky, også uden den store bitterhed. Efter det oplyste er det egentlig en Glenfarclas, men det må de jo ikke skrive. Fred Laing fortalte at salgsprisen i butikkerne ville ligge omkring 100 pund - jeg ville gerne vide hvilke butikker den kan fås i - fordi jeg har ikke set den - et blast til prisen.

På standen for William Grant & Sons  var der også super-whisky at smage på. De havde til lejligheden taget 2 bloodtubs med. Det ene med Glenfiddich 30 års i fadstyrke og Balvenie 23 års ligeledes i fadstyrke fra et firstfill sherryfad (og et års finish på bourbonfad). Begge whiskier var i en liga for sig - ærgeligt at de ikke sendes i handles.

På en masterclass med Whyte and McKay smagte vi en Dalmore 1973 der havde ligget på et Cabernet Sauvignon fad fra Bordeaux, der var rigtig god og i fin harmoni med fadet, dvs. rødvinskarakteren havde interaktiveret med fadet uden at dominere. Richard Paterson oplyste, at når den ville blive tappet ville prisen blive omkring 400 pund pr. flaske - det er jo også en sjat.

Største skuffelse var især, at en del aftappere og destillerier havde valgt at blive væk. Her i bland Diageo, Signatory og Berry Brothers & Rudd. Men der var stadig rigeligt at smage på, og vi kunne uden problemer have brugt en dag mere.

På messen mødte vi også Martin Markvardsen - han repræsenterede Craigelachie Hotel. Martin er altid god for en snak og en whisky (især Glenrothes nittenhundredegammelt...- tak for det).

 

 

 

Additional information