10-11-2005 Whisky og sushi
- Details
- Written by Bo Daugaard
- Hits: 1565
I Japan er det meget populært at drikke (japansk) whisky til sin sushi. Eftersom der står sushi på menuen i dag, er det jo naturligt at skrive lidt om denne kombination. Jeg har tidligere prøvet en række forskellige whiskier fra forskellige regioner til sushi. Min konklusion er, at generelt egner de lidt yngre speyside whiskier sig bedst til formålet. Whiskyen må ikke have for meget sherry, men må gerne have noget citrus-karakter og blomsteragtige aromaer. Sushi bliver ofte lidt salt - man dypper jo i soya - den syltede ingefær giver noget sødme og eksotisk frugt. De to whisker jeg normalt vælger til sushi, er disse to;
Linkwood 1987, 15 år, 43%, Decanter collection, Cask nr. 4133
Duften på denne whisky er meget elegant, floral, absolut ikke sprittet og let sherrykarakter. Smagen er meget let og lækker, sherrykarakteren ligger langt tilbage. Eftersmagen er alt for kort og forsvinder med det samme. Denne går utrolig godt til de lækre sticks. Maki-rullerne bliver for kraftige i smagen til Linkwood'en - men der ligger jo også et fint lag tang om disse. 75 point - hovedsageligt for elegancen.
Macallan 1988, 15 år, 50%, Douglas Laing OMC, Cask DL REF 938
Efter hvad jeg har fået oplyst skulle denne whisky komme fra et sherryfad, selvom kuløren antyder noget andet. Duften er kraftig toffee, citrus og lidt sprittet. Smagen er rimelig sprittet og med nuancer af citrus og flødekaramel. Der er ikke meget traditionel Macallan at komme efter her. Eftersmagen er relativ kort uden det store spræl. 77 point - især for den gode duft.
Begge flasker står normalt bagerst i skabet, men bliver fundet frem hver gang den står på sushi. Der er ingen af dem der kræver det helt store, de har relativ kort eftersmag, en god del sødme og citrus. Whiskyen skal jo bruges til at rense ganen, så derfor har disse nogen fortrin. En gammel fin whisky eller en Islay-whisky vil overdøve sushien, og vil ikke blive en medspiller.
07-11-2005 Smagen af Glenmorangie
- Details
- Written by Bo Daugaard
- Hits: 1611
Glenmorangie er de senere år blevet kendt for deres innovative finishes - like or not - men masterdistiller Bill Lumsden har nu alligevel formået at skruet nogle gode aftapninger sammen, da det er whisky der står i supermarkeder, lufthavne og hos alskens vinhandlere. På mit lager står der pt. 2 forskellige Glenmorangies, og dermed var der nok til en lille test her.
Glenmorangie Burgundy Wood Finish N/A, 43%, destilleriaftapning
Da jeg købte denne var jeg meget skuffet, fordi rødvinsafslutningen var så afdæmpet, og det synes jeg egentlig stadig den er. Duften er utrolig behagelig. Let sprittet, citrus og en anelse frugt. I smagen har den dog en del rødvinstoner, der er godt integreret i smagen med den originale glenmorangie-smag. Eftersmagen er temmelig kort, med et strejf af taniner. De positive ord til trods må jeg ærligt indrømme, at denne er den svageste af aftapningerne i wood-finishes serien. Port Wood og Sherry Wood er langt bedre. Taget prisen i betragtning (ca. 300 kr) er det også begrænset hvad man kan forvente - 65 point.
Glenmorangie Traditional 100 proof, 10 år, 57,2%, destilleriaftgapning
På den fine kasse står der at denne whisky har ligget på fade af Mountain Oak - hvilket vil sige bourboun-fade. - den er sågar ikke kold-filtreret. Duften nærmest eksploderer, vanilie, honning, lyng og citrus - og slet ikke sprittet. Smagen er meget kraftig med nuancer af hø, lavendel og honning. Konsistensen er meget olieret. Lang eftersmag - med andre ord en Glenmorangie på "speed". Absolut en fornøjelse at drikke - 82 point.
03-11-2005 Smagning af 2 Bruichladdich i fadstyrke
- Details
- Written by Bo Daugaard
- Hits: 1605
For lidt mere end et års tid siden lancerede Bruichladdich en fadstyrke whisky, nærmere bestemt en 1989'er. Så min tanke var, at smage denne op mod en uafhænig aftapning fra Scott's Selection. Aftapninger fra Scott's Selection er altid i fadstyrke, uden farve og koldfiltrering. Jeg har altid haft den opfattelse, at Scott's Selection aftapper god kvalitet. Så det må jo komme an på en prøve.
Bruchladdich 1986, 14 år, 55,6%, Scott's Selection
Duften er let blomsteragtig, en meget lille antydning af tørv, men endog rimelig sprittet. Åbner dog lidt op med vand i. Let olieret, ikke så sprittet i smagen, typisk destillerikarakter. Der er formentlig tale om et bourbonfad, især ud fra kuløren, men også en del vaniliekarakter. God eftersmag, men ikke superlang. Whiskyen må siges, at være en værdig repræsentant. Prisen kender jeg desværre ikke - da den er en del af sæt på 4 miniflasker - men mon ikke den ville stå i ca. 500-600 kr. i butikkerne. På den klassiske "Jim Murray-skala" vil jeg give den 75 point.
Bruicl
addich 1989, 13 år, 57,1% Full Strenght, destilleriaftapning
Destilleriets hjemmeside fortæller, at denne whisky udelukkende har ligget på amecan oak - dvs. bourbonfade. Duften er meget elegant, slet ikke sprittet, gode dufte af blomster, lyng og vanilie. Smagen er dog kraftig præget af den høje alkoholprocent, men den har altså den der motoroliekarakter, som bare er rigtig lækker. Masser af vanilie, et vhif af tørv og lang eftersmag der bare hænger ved. Det her er bare supergod whisky og meget anbefalelsesværdig. Prisen ligger i ca. 450 kr. herhjemme, så den er ikke så dyr i anskaffelse. Kvaliteten er helt i top så derfor vil jeg nok give den 82 point.
01-11-2005 Dolph og whisky
- Details
- Written by Bo Daugaard
- Hits: 1661
Har tænkt lidt over hvad Dolph synes om whisky - er det en svag drik eller hvad?
Hvad synes Dolph om blended whisky?
Dolph: Min mave den kan klare alt. Den består af salpetersyre og svovlsyrer, fifty-fifty.
Men hvad så med fin gammel single malt, kan den sammenlignes med B.S. Christiansen?
Dolph: Yes Sir! En gammel single malt er som en rendyrket jægersoldat. B.S. Christiansen har med sine 27 år i Jægerkorpset vist hvordan den slags skal gøres og det har de skotske destillerier også, sådan er det bare!
Farvel røvhuller. Jeg er herude hvis I vil mig noget. 
Det var så tak til Dolph for denne gang - måske han vender tilbage en anden god gang med en sine holdninger til dette og hint........
Tjek Dolph ud på www.dr.dk/dolph!
16-10-2005 Whiskysmagning
- Details
- Written by Bo Daugaard
- Hits: 102
Største skuffelse var en Glonrothes 1979, 25 år gammel fra Douglas Laing Platinum. Alt for meget sherry og stor bitterhed - den smagte bare ikke godt - den første Platinum jeg har smagt, der skuffede fælt.
Generelt var folk begejstrede for Bruichladdich Infinity. Den er et lækker mix af et godt skud sherrylagret whisky, tilsat en gang octomore (peated malt). Til ca. 40 pund er den et scoop - den kan kun anbefales.
Glen Ord 40 år gammel whisky aftappet af Royal Mile Whiskies var også et hit -dejlig krydret smag- den holdt sig godt til trods for 40 års fadlagring. Et køb fra vores skolandstur til kun 89 pund - sjældent at få så gammel whisky til den pris.
Endelig var der aftenens højdespringer, Balblair 38 år gammel destilleri aftapning. Men den havde vi også smagt på Whiskylive - så det kom ikke som nogen overraskelse, at denne var aftenens bedste whisky. Køb den hvis du har 149 pund til overs!