Så kom min bestilling fra England hjem - og man kan jo dårligt vente med at smage. Denne gang havde jeg kun bestilt en flaske til mig selv - resten skal bruges til en smagning i SREV-regi den 2. december 2005.
Min bestilling denne gang bestod i en flaske Pittyvaich fra Duncan Taylors serie Rarest of the rare - har tidligere smagt en Banff fra samme serie der var ret lækker - og lidt nyt skal der jo prøves en gang i mellem. Ærligt må jeg indrømme, at jeg kun har smagt Flora Fauna udgaven en enkelt gang - og den gjorde ikke det store indtryk.
På Duncan Taylors hjemmeside skrives om destilleriet, "Pittyvaich distillery was built on the grounds of Pittyvaich farm in 1975 adjacent to Dufftown distillery. Pittyvaich was mothballed in 1993 and despite several small spells of distillation after this the distillery was demolished in 2003" (www.dtcscotch.com).
Pittyvaich 1979, 26 år, 45,9%, Cask no. 5632, Duncan Taylor Rarest of the Rare
Farven er lys gul - helt sikkert et bourbonfad. Duften er præget af citrus, vanilie og træ - men stadig med liv. I smagen findes citrus, noget saltagtig, peber, meget krydret, let bitter og en anelse sprittet. Eftersmag er mellemlang med et ret bittert finish. Generelt mangler denne whisky de ting der gør det rigtig sjovt - men stadig en hyggelig whisky - alt i alt 75 point.