Så var det blevet tid til en endnu en smagning i SREV-klubben - det er ikke så tit vi mødes, men det bliver da til 2-3 om året. Klubben er baseret på en række kollegaer, ex-kollaeger og et par medløbere. Denne gang var vi hos Ivan. Jeg havde assisteret Ivan i udvælgelsen af indkøbet til smagningen. Vi havde bestemt os for at købe den nyligt lancerede box Islay Collection med 5x20 cl. flasker fra Diageo og 2 yderligere flasker. Her er lidt om indtrykkene:
Campbeltown Loch 21 år, 40%, blended whisky fra J. A. Mitchells (Springbank etc):
Abrikos, orange, eg, "before dinner", vanilie, sødme, duft bedre end smag. Jeg har smagt den tidligere og syntes at den smagte godt, men denne var noget skuffende - især smagen - men stadigvæk et godt køb til 495 kr. i Juuls etc.
Talisker 1991 double matured, Destillers Edtion 45,8%, destilleriaftapning:
Kraftig, power, phenol, bøffer, godt skud sherry, olieret, sødme, salt og røg. En virkelig dejlig Talisker - er normalt ikke så begejstret for Talisker, men det er rigtig godt - en light-udgave af destilleriaftapningen Talisker 1981, 20 år på 62%........
Caol Ila 12 år, 43%, destilleriaftapning:
Dufter godt, ryger, kan næsten mærkes i øjnene, elegant duft, aggressiv, frisk, citrus, ung. Dette er redskabsskuret og ikke pigekammeret. Udmærket whisky, der bare gør det godt.
Caol Ila 18 år, 43%, destilleriaftapning:
Rundere, god næse, afstemt, lettere, ret heftig, dessert, "pigekammeret", tør eftersmag, tyk og olieret. Blev positiv overrasket over denne aftapning - sidst jeg smagte den var røgen meget mere tilbage i smagen - men denne formåede at trække noget mere røg frem i den modne whisky.
Lagavulin 16 år, 43%, destilleriaftapning:
Røg, dejlig, ikke så olieret, nærmest lidt i konsistensen - men flere deltagere i smagningen er inkarnerede Lagavuling-fans - og de syntes at den var god!
Lagavulin 12 år, 56,5%, destilleriaftapning:
Meget fyldig, kraftfuld, masser af olie, sparker hårdt, færre smagsstoffer end den 16 års - en super duper whisky!
Port Ellen 1979, 25 år, 5. annual release, destilleriaftapning:
Tutti frutti, blanding af frugt, potent røg i baggrund, fræk, behøver ikke vand, sparker røv, ikke skarp, "hold da kæft". En helt vild god Port Ellen - den bedste jeg har smagt af de 5 udgaver - køb den!
Herudover smagte vi også på rester fra de tidligere smagninginger. Halsen blev knækket på den "sørgelige" rest af en Ardbeg 30 års destilleriaftapning. Vi fik også ryddet lidt op i resterne ved at afholde auktion. Endvidere stor tak til Ivan, hans kone og datter for en udsøgt gang natmad med sild, skinke, pølse og snaps - virkelig godt - tak for det!